Gå til hovedindhold

Fra søgeprofil til bloksøgning

Overfør din søgeprofil til en bloksøgning
 

I din søgeprofil har du delt din problemformulering ud i emner, fundet synonymer og arbejdet med at finde dækkende søgeord for dit emne. 

Du er nu klar til at opstille dine søgeord i en søgeblok eller søgestreng, hvor du anvender boolske operatorer. 

I illustrationen er eksemplet fra søgeprofilen med litteratur til specialpædagogisk undervisning anvendt.

Hvert delemne har fået sin egen blok, og inde i hvert delemne er der sat OR mellem synonymerne.

Til sidst sættes der et AND mellem hver blok.

Illustration af en bloksøgning

Du kan bruge bloksøgningen i databaser som Academic Search Ultimate eller Scopus

Søgningen kan også laves i biblioteksbasen eller på google, men skal stilles op med parenteser. 


EKSEMPEL:

(specialundervisning OR specialpædagogik OR specialområde) AND (ADHD OR ADD) AND (børn OR unge)


Hvert delemne skal omsluttes af en parentes, og mellem hver parentes skal der stå et AND.
Der skal stadig stå et OR mellem hvert synonym inde i parenteserne. 

Du kan også udvide søgningen ved at trunkere * efter de søgeord, hvor det giver mening.
 

PRØV SELV:

Gentag søgningen og skift specialområde ud med specialområde*. Se forskellen i resultaterne. 

Brug søgestrengen hver gang du søger litteratur..

Du kan gemme søgestrengen og skifte dine emner ud med nye.

Husk blot at få opdelt dine delemner korrekt.