Bloksøgning
Bloksøgning er en søgestrategi som benyttes, når du ønsker at finde så mange dokumenter som muligt om et emne.
Din bloksøgning består af blokke, hvor hver blok indeholder et "delemne" fra din problemformulering.
Delemnerne kombineres hver især med et OR mellem synonymerne, og hver blok kombineres med et AND.
Du bruger altså boolske operatorer i din bloksøgning.
Du kan sagtens have flere blokke med delemner, og du kan have få eller mange synonymer i hver blok. Det afhænger af dit emne og din problemformulering.

Når du eksempelvis søger i databaser som Academic Search Ultimate, Cinahl eller Scopus, så er det bloksøgninger du foretager.
Bloksøgningen egner sig bedst, hvis du ønsker at søge på flere begreber/ord/termer samtidigt.
Du skal bruge lidt ekstra tid på at kigge dine søgeord igennem, og sortere dem efter betydning, så de ligger sammen i blokke.
Bibliotekets boganbefalinger
-
Astrup Nielsen, D. A., Hjørnholm, T. Q., & Jørgensen, P. S. (2019). Det gode bachelorprojekt i sundhedsuddannelserne: håndbog i opgaveskrivning og metode (1. udgave). Samfundslitteratur.
Peoples, H., & Kaae Kristensen, H. (Red.) (2021). Evidensbaseret praksis : forskning, brugerperspektiv, praksisviden. Munksgaard.
Aagerup, L. (2022) Pædagogens undersøgelsesmetoder (2. udgave.) Hans Reitzels Forlag.