Find en PICO-model
PICO-modellen er den mest anvendte model til at søge litteratur, når du ønsker at kende effekten af en indsats eller intervention.
PICO står for:
Population - hvilken gruppe af personer drejer spørgsmålet sig om? Hvilke karakteristika har disser personer?
Intervention - hvilken intervention drejer det sig om?
Comparison - hvilket alternativ til den undersøgte intervention skal der sammenlignes med?
Outcome - hvilken effekt skal der ses efter, for at afgøre om interventionen virker?
Der findes flere forskellige PICO-modeller alt efter, hvad der lægges vægt på i søgningen. Du kan finde litteratur om andre modeller under Bibliotekets boganbefalinger nederst på siden.
Du finder eksempler på en PICO eller en PICo her på siden.
PICO (Fane indhold)
Nedenfor er et eksempel på en problemformulering omsat til en PICO-model, hvor alle fire elementer indgår.
Eksempel på en PICO
Problemformulering:
Hvad er effekten af at voksne mennesker forebygger forkølelse med helsekostmidler, som har indhold af Solhatblomsten (Echinacea), i forhold til almindeligt vitamin C tilskud?

Eksemplet oversat til engelsk
De engelske ord kan være faste begreber fra dit fagområde eller fra databaser. De kan også være mere fritekstprægede ord og tilfældige.
Ordene afhænger af dit emne, og du skal nøje overveje og kunne begrunde dine valg af ord til PICO. Nøjagtig som du vil gøre i en bloksøgning.

PICo med lille o (Fane indhold)
PICo er en variant, der kan være gavnlig at benytte, hvis du ønsker at belyse oplevelser og erfaringer..
Ligesom i en bloksøgning eller i en almindelig PICO, arbejder du med delemmer fra din problemformulering.
Herefter finder du synonymer og beslægtede begreber for indenfor hvert delemne.
Dernæst kombineres delemnerne i en samlet søgning.
Eksempel på en dansk PICo
Problemformulering:
Hvilke overvejelser gør sygeplejersker sig om berøring i forbindelse med den daglige pleje af indlagte patienter?

Eksemplet oversat til engelsk

-
Lund, H. (2021). Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning : redskaber til evidensbaseret praksis (1. udgave). Munksgaard.
Peoples, H., & Kaae Kristensen, H. (Red.) (2021). Evidensbaseret praksis : forskning, brugerperspektiv, praksisviden (1. udgave). Munksgaard.