Søgeprofil
Lav en søgeprofil
Søgeprofilen er et redskab i din litteratursøgningsproces, som hjælper dig med at holde overblik og gå systematisk frem.
Den tager udgangspunkt i din problemformulering, og hjælper dig til at:
- afgrænse og definere emnet
- planlægge og styre dine søgninger
Din søgeprofil består af søgeord fra hver af de (del)emner som din problemformulering indeholder, og hvor du vil søge efter dine emner henne.
Undervejs kan søgeprofilen udvide sig til at være din personlige huskeliste, og indeholde stort og småt, som relaterede begreber, mulige relevante kilder og forskere. Ting du ikke havde med i dine første overvejelser.
Du vil opleve, at søgeprofilen kan hjælpe dig til at holde fokus på dine emner, arbejde med dem ét ad gangen, bevare overblikket og arbejde systematisk frem.
Download en udfyldt søgeprofil til inspiration eller lav din egen.
-
Astrup Nielsen, D. A., Hjørnholm, T. Q., & Jørgensen, P. S. (2019). Det gode bachelorprojekt i sundhedsuddannelserne: håndbog i opgaveskrivning og metode (1. udgave). Samfundslitteratur.
Glasdam, S. (red.) (2011). Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder. (1. udg.) Nyt Nordisk Forlag
Skov, S., Rienecker, L., & Jørgensen, P. S. (2022). Den gode opgave: håndbog i opgave-, projekt- og specialeskrivning (6. udgave). Samfundslitteratur.
Aagerup, L. (2022). Pædagogens undersøgelsesmetoder. (2.udgave). Hans Reitzels Forlag.