Aflever dit bachelorprojekt her
Dit bachelorprojekt skal uploades i WISEflow, og kan inddateres i videndelingsystemet UC Viden Studenterportal.
Det er kun medarbejdere og studerende ved Professionshøjskolerne i Danmark som har adgang til studenterportalen.
OBS: Der kan indberettes én gang pr. projektgruppe.
Formålet med indberetningen
Som dataansvarlig har Professionshøjskolen pligt til at oplyse dig om, at formålet med indsamlingen er vidensdeling.
Hjemlen for indsamlingen er en del af Professionshøjskolen Absalons myndighedsudøvelse, idet det er lovbestemt af professionshøjskoleloven. Opgaverne videregives ikke og slettes efter 5 år.
Du kan til enhver tid anmode om at få dine oplysninger slettet
Du kan også anmode Professionshøjskolen Absalon om indsigt i, berigtigelse af de indsamlede personoplysninger eller begrænsning af behandling.
Derudover har du retten til at gøre indsigelse mod behandling og indgive klage til Datatilsynet
Spørgsmål
Spørgsmål angående indsamlingen af dine oplysninger, kan rettes til biblioteket her biblioteket@pha.dk, eller til Absalons databeskyttelsesrådgiver her dpo@pha.dk.
Accepterer følgende, for at inddaterer dit bachelorprojekt
Du har selv ansvaret, for at undersøge copyright ift. de billeder, grafer og øvrigt materiale der bruges i dit projekt.
Hvis du er i tvivl, skal du gøre dit projekt “Fortroligt”.
Om fortrolighed og copyright:
-
Er dit projekt eller dele af det omfattet af fortrolighed, fx. persondata, skal du markere i skemaet, at det er fortroligt.
Derved vil registreringen af projektet kun være tilgængelig for en studieadministrativ medarbejder, en bibliotekar og systemadministrator.
-
Når du uploader dit projekt i UC Viden skal du vælge, om det skal være fortroligt eller ikke-fortroligt.
Vælger du fortroligt, er det kun tilgængeligt for enkelte ansatte i Professionshøjskolen Absalon.
-
Når du uploader dit projekt i UC Viden beholder du copyrighten til projektet.
Du bevarer altså retten til – til enhver tid – at sælge, trykke, eller på anden måde distribuere projektet.
OBS: et forlag eller en virksomhed kan dog afvise at trykke eller producere projektet, hvis det allerede er gjort tilgængeligt.
-
Vær opmærksom på, at dit projekt kan downloades fra internettet til privat brug.
Brugeren af dit projekt skal altid referere til dig som ophavsmand (forfatter).