Gå til hovedindhold

Kvalitetsvurdering af din forskningsartikel

Når du skal vurdere kvaliteten af den/ eller de artikler du har fundet, kan du bruge et vurderingsskema.

Et vurderingsskema fungerer som en tjekliste, der hjælper dig med at identificere din artikkens styrker og svagheder, og afgøre om forskningen er metodisk solid, pålidelig og relevant for din opgave eller praksis.

Hvad er et vurderingsskema?

Et vurderingsskema stiller en række spørgsmål til din artikel, som du besvarer trin for trin. 

Du vurderer f.eks. om:

  1. Formålet er klart beskrevet
  2. Metoden passer til forskningsspørgsmålet
  3. Resultaterne er relevante og pålidelige
  4. Konklusionerne er velunderbyggede

På den måde får du et systematisk overblik over din artikels kvalitet.

 

Hvilket vurderingsskema skal jeg bruge?

Både  CASP (Critical Appraisal Skills Programme) og JBI (Joanna Briggs Institute tools) er anerkendte værktøjer til kvalitetsvurdering af forskningsartikler, særligt inden for sundheds- og samfundsvidenskaberne.

De er målrettet enten kvalitative eller kvantitative studier, og hjælper dig med at vurdere, om forskningen i artiklen er solid og relevant.

Nogle artikler kombinerer dog både kvalitative og kvantitative metoder. Til den type studier kan du med fordel bruge MMAT (Mixed Methods Appraisal Tool), som er udviklet specifikt til at vurdere kvaliteten af mixed methods forskning.

OBS ift. VAKS vurderingsskemaet

Tidligere er studerende på de sundhedsfaglige blevet henvist til at benytte VAKS vurderingsskema henvist fra DASYS

DASYS anerkender dog ikke længere VAKS vurderingsskemaet, da det ikke er valideret, og henviser i stedet til alternative vurderingsredskaber. 

Nyheden fra DASYS kan læses her