Velkommen til alle nye studerende på biblioteket
Velkommen til et nyt og spændende semester på Absalons bibliotek!
Er du ny studerende?
Brug denne lyn guide, til at komme godt fra start som ny låner på biblioteket.
Du blev automatisk oprettet som låner på biblioteket da du blev optaget på Absalon.
Men vi ved at en studiestart kan virke overvældende, da der er meget nyt at holde styr på. Derfor får du her 3 praktiske tips, der kan gøre din studiestart lidt lettere.
1. Få gratis litteratur til dit studie
Som studerende på Absalon kan du via biblioteksplatformen Primo finde frem til både fysiske bøger, tidsskrifter og artikler.
Du har via bibliotekets hjemmeside også adgang til mange digitale artikel databaser og andre online ressourcer, der hjælper dig med dit studie.
2. Brug biblioteket som din nye studieplads
Brug bibliotekets behagelige studiepladser på dit campus, uanset om du har brug for at fordybe dig alene, eller skal arbejde sammen med din studiegruppe.
Her kan du arbejde i rolige omgivelser, og få hjælp af vores dygtige informationsspecialister med alt fra litteratursøgning til hvordan bruger biblioteket eller vores digitale ressourcer.
3. Book en bibliotekar til ekstra vejledning
Brug bibliotekets Book en bib service til at få ekstra hjælp til dine opgaver.
Vi kan bl.a. hjælpe dig med litteratursøgning til dine opgaver, håndtering af referencerne i din opgave, og med at skærpe din kritiske sans og vurderer relevansen og pålideligheden af kilderne til dine opgaver.
Booker du os til en vejledning, kan du stille lige præcis de spørgsmål der er vigtige for dig, og får skræddersyet hjælp der er tilpasset dine specifikke behov.
Se åbningstiderne for dit campus bibliotek her
Husk biblioteket er her for at hjælpe dig
Så kom endelig forbi og spørg personalet på dit campus bibliotek, hvis du har brug for hjælp.
Vi glæder os til at se dig på biblioteket!