Få styr på dine noter med Cornell-metoden
Vil du have mere ud af dine noter, både når du skriver dem, og når du senere skal bruge dem? Cornell-metoden er en overskuelig og fleksibel måde at organisere dine noter på, så du nemt kan finde frem til, forstå og huske materialet fra din undervisning.

Hvad er Cornell-metoden?
Cornell-metoden blev udviklet i 1950’erne på Cornell universitetet, og er skabt til at gøre dine noter mere brugbare.
Både mens du tager dem, og når du senere arbejder med dem, eller skal forberede dig til eksamen.
Metoden går ud på at du opdeler dine noter i tre feltet på dit notepapir: et notefelt, et stikordsfelt og et opsummeringsfelt.
Denne struktur hjælper dig med at:
- Bearbejde undervisningsmateriale mere aktivt, mens du arbejder med det
- Huske mere af det du har noteret
- Skabe overblik og hurtigt finde frem til de vigtigste pointer
- Gøre dine noter til et mere effektivt værktøj du kan bruge til eksamen
Sådan bruger du Cornell-metoden?
Hvorfor er Cornell-metoden smart?
Cornell-metoden hjælper til at holde din hjerne mere aktiv, mens du skriver dine noter. Du arbejder ikke kun med at skrive information ned, men også med at bearbejde den, stille spørgsmål til den og skabe sammenhænge i den.
Metoden hjælper dig med at:
- Skille hovedpunkter fra detaljer.
- Holde fokus under undervisning, læsning eller gruppearbejde.
- Få mere ud af dine noter, når du læser dem igen.
- Forberede dig bedre til eksamen, fordi dine noter er lette at gennemgå.
Metoden kan bruges til både papirnoter og digitale noter. Du kan tegne layoutet selv, eller bruge skabelonen herunder til at komme i gang med dine egne noter.
Download en tom Cornell skabelon
Husk
Cornell-metoden er bare en ramme du kan bruge, ikke en regel.
Tilpas felterne og måden, du bruger dem på, så de passer til dine behov og din læringsstil.