Gå til hovedindhold

Bibliotekets nye lånerregler fra 1. februar 2025

Fra den 1. februar 2025 træder nye låneregler i kraft på Absalons Bibliotek. Formålet med reglerne er at fremme rettidig aflevering og sikre en bedre cirkulation af materialer.

Illustration af fire personer, der læser bøger i et bibliotek. De sidder omkring borde foran en væg fyldt med bøger, dybt fokuserede på deres læsning.

Hvad betyder det for dig? 

De vigtigste ændringer er: 

  1. Blokering ved gæld på 200 kr. eller mere: 
  • Hvis du skylder 200 kr. eller mere, vil du automatisk blive blokeret for lån, fornyelser og reservationer, indtil beløbet er betalt. 
  • Ansatte vil også blive blokeret, men de er fortsat fritaget for gebyrer ved forsinket aflevering. 

 

  1. Håndtering af erstatningskrav: 
  • Hvis materialer ikke afleveres eller erstattes inden 14 dage efter modtagelsen af en "Oversigt over erstatninger", vil sagen blive overdraget til Økonomiafdelingen. 
  • Det betyder, at Biblioteket ikke længere accepterer returnering af materialet eller erstattes med en privat indkøbt udgave, når sagen er overdraget. 

Gebyr- og erstatningsoversigt

  • Afleveringspåmindelse: 4 dage før frist – 0 kr. 
  • 1. hjemkaldelse: 1 dag efter frist – 5 kr. pr. materiale. 
  • 2. hjemkaldelse: 15 dage efter frist – yderligere 5 kr. pr. materiale. 
  • 3. hjemkaldelse: 31 dage efter frist – yderligere 15 kr. pr. materiale. 
  • Oversigt over erstatninger: 38 dage efter frist – skyldige gebyrer + erstatningspris. 
  • Overdragelse til økonomi: 52 dage efter frist – skyldige gebyrer + erstatningspris og evt. Gældsstyrelsen. 

Hvad skal du gøre? 

 

Biblioteket står klar til at besvare dine spørgsmål og hjælpe dig med at forstå de nye regler. Skriv til biblioteket@pha.dk eller ring på 7248 3500.  
 
Vi takker for din opmærksomhed og ser frem til at gøre materialeforsyningen endnu bedre for alle. 

 

Med venlig hilsen, 
Absalons Bibliotek