Gå til hovedindhold

Bibliotekets AI assistenter

En person sidder ved et bord på et bibliotek og arbejder på en bærbar computer. På bordet ligger åbne bøger, andre studiematerialer og en kuglepen.

Få hjælp til at finde, forstå og udforske faglig viden med bibliotekets AI assistenter

Bibliotekets AI-assistenter kan hjælpe dig med at undersøge og forstå et emne, finde relevant litteratur og udforske forskningsbaseret viden. 

De adskiller sig fra generative AI modeller som Copilot og ChatGPT ved at tage udgangspunkt i bestemte databaser og materialesamlinger. Du får derfor både et svar og henvisninger til de kilder, som svaret bygger på.

Det gør det lettere at vurdere informationen og arbejde videre med materialet.

På denne side kan du få overblik over forskellen på AI-assistenter, AI-modeller, databaser og søgemaskiner. Du kan også finde den AI-assistent, der passer bedst til dit behov.

Husk at tjekket AI genererede svar

Et svar fra en AI-model eller en AI-assistent er ikke i sig selv en kilde, du bør stole ukritisk på. Det er de kilder, som AI-svaret bygger på, du skal undersøge og vurdere.

Se blandt andet på, om kilderne bygger på anerkendt faglighed eller myndighed. Det kan f.eks. være en bog, en artikel eller en offentlig hjemmeside.

Brug derfor kildehenvisningerne aktivt, og vurder, om kilderne er relevante og troværdige i forhold til det spørgsmål, du har stillet AI-modellen eller en AI-assistenten.

 

Forskellige værktøjer til forskellige behov

Der er forskel på at søge efter information, bruge en database og stille spørgsmål til en AI-model eller en AI-assistent.

Værktøjerne arbejder på forskellige måder og har hver deres styrker. Nogle hjælper dig med at finde eksisterende information, mens andre danner svar på baggrund af et bestemt kildegrundlag.

infographic der viser forksllene mellem Søgemaskiner-databaser-ai modeller - ai assistenter