• Dansk
  • English

Låneregler

- for studerende, ansatte og kursister ved Professionshøjskolen Absalon

For at låne på biblioteket skal du være oprettet som låner.

 

Hvem kan låne?

Studerende og ansatte på Professionshøjskolen Absalon.

 

Hvad er dit lånerkort?

Dit sundhedskort fungerer som lånerkort sammen med en pinkode.
Som ny studerende på en grunduddannelse bliver du automatisk oprettet som låner, når du begynder på studiet. Ansatte bliver som udgangspunkt oprettet automatisk.


Udlån og aflevering, hvad skal du være opmærksom på?

Du hæfter personligt for lånt materiale, og du har selv ansvaret for at aflevere til tiden. Hvis du mister eller får ødelagt det lånte materiale, skal det erstattes.

Afleveringspåmindelser og reserveringsmeddelelser sendes pr. e-mail og/eller sms.


Kan man reservere?

Det er muligt at reservere materialer på biblioteket.
Hvis du selv finder materialet på bibliotekets hylde, har du førsteret til at låne det, frem for den låner, der har reserveret online.

Når materialet er klar til afhentning, får du en e-mail og/eller en sms. Materialet skal hentes inden 7 dage, ellers slettes reservationen og materialet fjernes fra reservationshylden.


Kan man forny sine lån?

Hvis materialet ikke er reserveret, kan du forny dine lån op til 8 gange, ved at logge ind på bibliotekets hjemmeside.

Fornyelse kan tidligst ske 14 dage inden afleveringsfrist.
Hvis du har problemer med at forny, kan du kontakte biblioteket.

 

Hvor lang tid kan du låne?

MaterialetypeLånetidMax antal fornyelser
Bøger30 dage8 gange
AV-udstyr7 dage3 gange
Tidsskrifter30 dage8 gange
Semesterhylder1 dagKan ikke fornyes
Anatomiske modeller og massagebrikse1 dagKan ikke fornyes
Knoglekasser180 dage3 gange
   

Udlånstiden for andre materialetyper kan være anderledes. Dette vil fremgå af din udlånskvittering.

 

Fjernlån

Biblioteket deltager i lånesamarbejdet mellem alle biblioteker i Danmark, som f.eks. folke- og forskningsbiblioteker. Biblioteket kan tilbyde at hjemlåne materialer, som ikke findes i bibliotekets egen samling. Udlånsbetingelserne for disse materialer følger det långivende biblioteks regler.


Proces for påmindelser, hjemkaldelser og erstatninger

Som en service får du tilsendt en afleveringspåmindelse 4 dage før afleveringsfrist.

Meddelser til låner

Tidspunkt

Afleveringspåmindelse
(sendes til din e-mail / SMS)
4 dage før afleveringsfrist
Hjemkaldelse
(sendes til din e-mail / SMS)
Lånetid overskredet med 1 dag
Erstatning / Saldoopgørelse
(sendes til din e-Boks)
Lånetid overskredet med 38 dage

Herefter vil du i din e-Boks modtage en regning hver 20. dage, indtil dine lån er afleveret, og dit mellemværende er betalt.

Udsendelse af meddelelser er en service, som desværre kan svigte pga. tekniske problemer.

 

Gebyrtakster

Du vil modtage en regning i din e-Boks, hvis du skylder mere end 100 kr.

 

TidspunktGebyrtakst *
1-7 dages overskridelse af lånetid5 kr. pr. materiale
8-30 dages overskridelse af lånetid10 kr. pr. materiale
31-37 dages overskridelse af lånetid25 kr. pr. materiale

38 dage eller længere overskridelse af lånetid

 

 

Materialets pris

+ skyldige gebyrer

+ 50 kr. i administrationsgebyr

* Gebyrer bliver først påskrevet ved aflevering, fornyelse eller erstatning.

Ansatte på Professionshøjskolen Absalon er fritaget for at betale gebyrer for overskridelse af lånetid, men ikke for at erstatte bortkommet eller ødelagt materiale.

 

Udelukkelse

Du kan blive udelukket fra at låne, hvis du gentagne gange ikke afleverer lånte materialer eller afleverer materialerne i beskadiget stand.

Du bliver udelukket, syv dage efter at have modtaget et skriftligt varsel, hvis du skylder 200 kr. eller derover i gebyrer.
Hvis du har en eller flere materialer, der er gået i erstatning, vil du uden forudgående varsel, blive udelukket fra at kunne låne og reservere.
Når du har betalt dit mellemværende, vil du igen kunne låne og reservere.

 

Hvordan betaler du gebyrer og erstatningskrav?

Betaling kan ske med kreditkort eller MobilePay ved at logge ind på bibliotekets hjemmeside. Har du spørgsmål til betaling, kan du kontakte biblioteket. Vær opmærksom på, at der ikke kan betales med kontanter på biblioteket.

 

Har du spørgsmål?

Kontakt:

Tina Johansen

Tlf. 7248 1466 / mail: tij@pha.dk