Education Research Complete giver adgang til forskning og artikler inden for hele uddannelsesområdet, lige fra grundskolen over specialskoler til højere uddannelser. Databasen dækker også temaer som flersprogethed, læseplaner, testning, administration og uddannelsespolitik og kan være et godt valg, hvis du vil vide mere om forskning inden for skoleverdenen. Du skal dog være opmærksom på, at forskningen er set ud fra et britisk perspektiv.
Fakta om Education Research Complete
Søgesprog
- Engelsk
Dækning
- Fra 1990 og frem
Emneområder
- Alle områder indenfor uddannelse fra tidlig barndom til højere uddannelse herunder specialområder som flersprogethed, læseplaner m.m.
Materialetyper
- Tidsskriftartikler
- Bøger
- Fagblade
- Magasiner
- Avisartikler
- Konferencepapirer
- Videoer
Education Research Complete samler international forskning inden for uddannelse og pædagogik og dækker både teoretiske og praktiske aspekter af undervisning og læring.
Databasen indeholder mere end 770 tidsskrifter i fuldtekst, hvoraf 656 er peer-reviewed, samt 550 bøger og 4.400 konferencepapirer. Hovedparten af materialet er forskningsbaseret, men der findes også fagblade, magasiner og avisartikler.
Det er en database der er en central kilde til forskning, hvis du arbejder med uddannelse, læring, pædagogik eller undervisningsudvikling.
Søgning i Education Research Complete
Søgning (Fane indhold)
- Feltsøgning
- Thesaurussøgning via ’Subjects’
- PICOT-søgning
Søgemetoder (Fane indhold)
- Kombinationssøgning med de boolske operatorer (OR / AND / NOT).
- Højretrunkering med stjernetegn (*), som erstatter ingenting eller et eller flere tegn.
- F.eks.: comput* = computer, computers, computing m.m.
- Frasesøgning med citationstegn (”…”), som sættes om begreber sammensat af flere ord.
- F.eks.: ”global warming”
Tips og tricks
-
Opret et login
Du behøver ikke at være logget ind for at søge i Education Research Complete, men der er flere fordele, hvis du gør det:
- Du kan gemme søgninger, artikler, søgestrenge og søgehistorier, så du nemt kan finde dem igen.
- Du kan oprette alerts, og få e-mail beskeder, når der kommer nye artikler inden for dine interesser.
- Du kan oprette mapper, hvor du kan samle og gemme dine artikler, og dele dem med andre.
- Dit login til Education Research Complete gælder til alle Ebsco-baserne, blandt andet Cinahl, APA PsycInfo, ERIC m.fl.
Du kan logge ind med et selvvalgt brugernavn og kodeord, eller via dit Google-login.
-
Brug in-/ eksklusionskriterier
Forfine dine søgeresultater med in-/ eksklusionskriterier, ved at klikke på ‘All filters’ øverst på siden, under søgefeltet.
-
Eksportere dine søgeresultater
-
Eksportere dine litteraturhenvisninger til Mendeley i RIS-format eller via Mendeley Web Importer.
Du kan lærer at bruge Mendeley her.
- Kopier litteraturhenvisninger fra dine søgeresultater direkte fra Academic Search Ultimate til Word via ”Cite” funktionen, som ligger over titlen, når de enkelte poster er foldet ud.
-
-
Kopier til referencestandarder
Education Research Complete viser eksempler på referencer baceret på både APA, Harvard og Vancouver-standarden, som du nemt kan kopirer til din referenceliste.
Husk dog at dobbelttjekke eksemplerne med Absalons vejledninger eller med din campusbibliotekar.
-
Få bedre søgeresultater
Søger du i titel, abstrakt og emneord øges præcisionen i dine søgeresultater.
-
Prøv PICOT-søgning
Education Research Complete har en PICOT-formular, hvor de 2 øverste felter med akronymerne P og I skal udfyldes, mens de 3 sidste felter bag akronymerne C, O og T er valgfrie at udfylde.
Senest opdateret: 05/11 2025