Gå til hovedindhold

Nyt prøveabonnement på Ingeniøren.dk OG alle deres nichemedier

Absalons bibliotek har tegnet et etårigt prøveabonnement på Ingeniøren.dk som du får adgang til!
Som studerende og ansat på Absalon kan du det næste år læse artikler, analyser og debatindlæg fra nogle af Danmarks stærkeste teknologiske medier.

Efter stigende interesse fra flere uddannelser har biblioteket tegnet et etårigt prøveabonnement på Ingeniøren.dk og alle deres tilhørende nichemedier.

Abonnementet er allerede aktivt og giver fri adgang til alle studerende og ansatte på Professionshøjskolen Absalon.

Hvad er Ingeniøren?

Ingeniøren er et teknologimedie med daglige nyheder om teknologi, samfund og naturvidenskab.
Siden 1892 har mediet beskrevet den teknologiske udvikling og dens betydning for samfundet. 

I dag sker det både i den ugentlig avis og på ing.dk, hvor du finder nyheder, analyser og debat på tværs af fagområder.

Når du logger ind via Absalons abonnement, får du adgang til tre hovedmedier:

  • Ing.dk hvor du finder daglige nyheder, features og debat om teknologi og samfund på tværs af fagområder. 
  • Version2 hvor du finder indhold med et mere it-fagligt fokus på f.eks. AI, cybersikkerhed, digitalisering og GDPR.
  • Radar hvor du finder kritisk journalistik om tech, dataetik, overvågning, privacy og de globale techgiganter.

 

Prøv også Ingeniørens nichemedier

Du får også adgang til en række specialiserede nicheportaler, der dækker konkrete brancher og teknologiske temaer som f.eks.: BuildingTech, CareTech, ComplianceTech, DataTech, DigiTech, EcoTech, GridTech, MobilityTech, ResilienceTech, WaterTech og WasteTech. 

Her kan du læse ugentlige nyhedsbreve med artikler, tendenser, interviews og debat fra forskere, praktikere og specialister.

 

OBS: Har du allerede et personligt abonnement via Absalon, bliver det ikke påvirket af bibliotekets prøveaftale.

Forslag til indkøb af nye materialer

Biblioteket anskaffer løbende tidsskrifter og digitale ressourcer inden for Absalons studie- og forskningsområder.

Har du forslag til bøger, tidsskrifter eller andre e-ressourcer, som biblioteket bør anskaffe? Så hører vi gerne fra dig.

Skriv til os her, og så vi vender tilbage til dig.