Nemmere adgang til emnesøgning i bibliotekets tidsskrifter
Platformen BrowZine gør det nemmere at overskue de mange tusinde akademiske tidsskrifter som biblioteket giver adgang til. Du får samtidig adgang til pdf'er, eller også bliver du ledt automatisk videre til bibliotekets bestillingsformular. På bibliotekets hjemmeside finder du adgangen til BrowZine under menuen "Webkilder" og fanen "E-tidsskrifter emnevis".
Der er flere måde at søge efter tidsskrifter i BrowZine:
Eksempelvis kan du søge på overordnede emneområder indenfor din profession
eller du har mulighed for at søge på specifikke tidsskriftestitler.
Klikker du på tidsskriftets titel eksempelvis "American Journal of Clinical Nutrition" kommer samtlige af tidsskriftets årgange frem, samt titlerne fra de enkelte årgange.
Herefter kan du enten klikke på en artikel eller vælge "expand" på pilen ude til højre. Så får du mulighed for at læse artiklen eller overføre referencen til eksempelvis Mendeley.
Det er også muligt at oprette en profil på BrowZine, hvor du kan lave emneinddelte boghylder via "My bookshelf" eller du kan gemme relevante artikler under "My articles"; og har du downloadet appen vil du automatisk få notifikationer, når der er nyt indhold i tidsskrifterne på din boghylde.
BrowZine gør det altså muligt at søge rundt i bibliotekets mange tidsskrifter på en let og overskuelig måde, og du kan nemt lave din egen lille samling af dine yndlingsartikler eller tidsskrifter.
Befinder du dig på campus er der fri adgang, og ellers skal du logge ind via WAYF, som når du benytter andre af bibliotekets ressourcer udenfor campus.
Kontakt endelig biblioteket ved eventuelle spørgsmål.