Når du skal søge litteratur til din opgave skal du tage udgangspunkt i din problemformulering. Det kan være en god idé at dele problemformuleringen op i underemner eller facetter og på den måde kan du identificere centrale begreber og synonymer. De ord du finder frem er dine emneord og det er dem, du skal bruge, når du søger i databaserne. Du kan eventuelt også oversætte dine emneord til svensk, norsk og engelsk, så du senere kan søge i databaser, der er på de sprog. Her er et tomt arbejdsdokument til opdeling i facetter.

 Eksempel på et tomt arbejdsdokument

Pædagogiske videnstyper

Der er forskellige typer af viden inden for det pædagogfaglige område, og nedenstående skema kan være en hjælp til at overskue dem, når du skal i gang med at lave din litteratursøgning. Skemaet kan også hjælpe dig til at forholde dig til dine kilder i forhold til afsender og funktion.

Søgestrategi

Når du har fundet dine emneord, skal du finde ud af, hvor du vil søge. Her anvender du en søgestrategi, der er en plan for din søgning:

• Afdæk begreberne for dit problemfelt. Hvad ved du allerede fra lærebøger, noter etc.
• Hvilke ord vil du søge på? Hvad er fagtermerne og hvilke synonymer er der? Det har du fra dine facetter.
• Hvor vil du søge – vælg relevante baser
• Tænk over, om du spørger for snævert/specifikt. Måske skal du søge på et højere niveau – et mere generelt plan. Er der centrale temaer?

Eventuelt kan du sætte dine søgeord op i et skema. Du kan arbejde videre på dit facetskema.

Databaser

Når du har fundet dine emneord, skal du i gang med at søge i databaser. En database er oftest en samling beskrivelser af bøger og artikler. Ofte er der links til artiklerne i fuld tekst, men der kan også bare være en kort beskrivelse og en henvisning til der, hvor artiklen kan findes.

• Du kan søge på forfatter, emne, titel etc. Alt det der beskriver bogen eller artiklen
• Databaserne dækker forskellige emneområder. Nogle er brede, som f. eks. Absalons base og Bibliotek.dk. Andre er mere smalle, som f. eks. Idunn og NB-ECEC.
• Nogle er internationale, som f. eks. Education Research Complete, hvor du skal søge på engelsk.
• Nogle er ikke rigtigt en database, som f. eks. Viden og Værktøjer fra DPU.
• Nogle har avancerede søgemuligheder – andre er mere simple.

Søgning

Grundlæggende kan din søgning foregå i tre faser:

• Bevidst tilfældig søgning: Du indkredser emnet i f. eks. Google, Absalons base, på bibliotekets hylder, noter fra undervisning etc.
• Kædesøgning: Du tager udgangspunkt i litteraturlisten i en tekst, bog eller artikel for at finde relevant litteratur. Du kan også have fundet formidling af forskning i BUPL´s Børn og unge eller andre fagblade. Pointen er, at du bruger en tekst som søgeredskab
• Systematisk søgning: Du afsøger bestemte baser med de relevante søgeord, som er kombineret korrekt.

Alle databaser bruger boolsk logik når søgeordene kombineres. Det er i virkeligheden den mængdelære vi har lært i folkeskolen. ”AND” er default i langt de fleste baser – som i Google og biblioteksbasen. Du behøver ikke skrive ”AND”.

Søgeprotokol

Når du har fundet dine emneord og lavet din søgestrategi og fået dine resultater kan det hele sættes op i en søgeprotokol. Det er en samlet oversigt over, hvordan din søgning har været organiseret. Her skal du også beskrive in- og eksklusionskriterier, altså hvad har du valgt at tage med i dine søgninger og hvad har du udeladt og hvorfor har du gjort det. Der skal også være dato for søgningerne og en oversigt over, hvor mange hits du har fået i de forskellige søgninger.

Husk du altid kan få hjælp til søgeprotokol og søgeprocessen på biblioteket.