• Dansk
  • English

Opgaveskrivning

Abonnér på Søgeproces på Socialrådgiveruddannelsen

Søgeproces på Socialrådgiveruddannelsen

 

Socialrådgiverens videnstyper

I Lars Aagerup og Tine Nielsens bog ”Socialrådgivernes undersøgelsesmetoder” (1) beskrives socialrådgiverens videnslandskab. Socialrådgiveren bevæger sig rundt i et komplekst videnslandskab med mange typer viden:

  • Sund fornuft eller naiv teori
  • Forskningsbaseret viden (evidensbaseret og ikke-evidensbaseret)
  • Teoretisk viden (antagelser og metoder/modeller)
  • Politiske ideologiers opfattelser af socialt arbejde
  • Opfattelser af socialt arbejde i forvaltninger, kommuner, regioner og stat

Disse forskellige former for viden er bragt frem af forskellige positioner i det sociale arbejdes felt, og de forskellige positioner har hvert deres formål og vidensinteressenter:

  • Sund fornuft og naiv teori – almindelige folkelige opfattelser af socialt arbejde og hverdagsbetragtninger – gør, at vi kan handle passende i hverdagslivet
  • Praksisteori – systematiske beskrivelser af socialt arbejdes praksis, ofte beskrevet af medarbejdere fra praksisfeltet – skal dokumentere og udvikle praksis
  • Forskningsbaseret viden – forskeres vidensproduktion om socialt arbejdes praksis og teori – skal producere gyldig og pålidelig viden om socialt arbejde
  • Teoretisk viden – forskeres bestræbelser på at frembringe meningsfulde teorier og begreber, politiske ideologiers opfattelser af socialt arbejde samt politikeres mål for socialt arbejde – fremstiller socialt arbejdes antagelser, metoder og modeller inden for forskellige diskurser
  • Systemets forvaltningers opfattelser af socialt arbejde – embedsmænds og institutioners opfattelser af socialt arbejde – skal bruges til at fremme forvaltningernes og institutionernes styring af socialt arbejdes praksis

Det er nyttigt at skelne mellem de forskellige former for viden i deres kontekster, så man bedre kan vurdere, hvilken sammenhæng en viden er opstået i, og hvad den derfor kan bruges til. For eksempel har videnskabelig forskning høj troværdighed og vil derfor ofte blive anvendt til at understøtte argumentation hos politikere, fagforeninger og embedsmænd etc. Her er det en god ide at finde ud af, hvilke undersøgelser det drejer sig om, hvordan de er udført og om de rent faktisk viser det, de bliver taget til indtægt for.

(1) Aagerup og Nielsen, ”Socialrådgiverens undersøgelsesmetoder”, Hans Reitzels Forlag 2018, ISBN 978-87-412-6524-7

 

Søgeproces på socialrådgiveruddannelsen

Når du skal søge litteratur til din opgave skal du tage udgangspunkt i din problemformulering. Det kan være en god idé at dele problemformuleringen op i underemner eller facetter og på den måde kan du identificere centrale begreber og synonymer. De ord du finder frem er dine emneord og det er dem, du skal bruge, når du søger i databaserne. Du kan eventuelt også oversætte dine emneord til svensk, norsk og engelsk, så du senere kan søge i databaser, der er på de sprog. Nedenfor er et tomt arbejdsdokument til opdeling i facetter. Emneord kan også findes ved f. eks. at lave et mind map eller ved at se på emneordene i de poster man søger frem.

Tomt vidensdokument

 

Søgestrategi

Når du har fundet dine emneord, skal du finde ud af, hvor du vil søge. Her anvender du en søgestrategi, der er en plan for din søgning:

  • Afdæk begreberne for dit problemfelt. Hvad ved du allerede fra lærebøger, noter etc.
  • Hvilke ord vil du søge på? Hvad er fagtermerne og hvilke synonymer er der? Det har du fra dine facetter
  • Hvor vil du søge – vælg relevante baser
  • Tænk over, om du spørger for snævert/specifikt. Måske skal du søge på et højere niveau – et mere generelt plan. Er der centrale temaer?
  • Eventuelt kan du sætte dine søgeord op i et skema. Du kan arbejde videre på dit facetskema

 

Søgning
Grundlæggende kan din søgning foregå i tre faser:

  • Bevidst tilfældig søgning: Du indkredser emnet i f. eks. Google, Absalons base, på bibliotekets hylder, noter fra undervisning etc.
  • Kædesøgning: Du tager udgangspunkt i litteraturlisten i en tekst, bog eller artikel for at finde relevant litteratur. Du kan også have fundet formidling af forskning i BUPL´s Børn og unge eller andre fagblade. Pointen er, at du bruger en tekst som søgeredskab
  • Systematisk søgning: Du afsøger bestemte baser med de relevante søgeord, som er kombineret korrekt

booelske_operatorer.jpg

Søgeprotokol

Når du har fundet dine emneord og lavet din søgestrategi og fået dine resultater kan det hele sættes op i en søgeprotokol. Det er en samlet oversigt over, hvordan din søgning har været organiseret. Her skal du også beskrive in- og eksklusionskriterier, altså hvad har du valgt at tage med i dine søgninger og hvad har du udeladt og hvorfor har du gjort det. Der skal også være dato for søgningerne og en oversigt over, hvor mange hits du har fået i de forskellige søgninger. Det er en god idé, at dokumentere undervejs i i søgeprocessen, hvor der søges henne.

 

Husk du altid kan få hjælp til søgeprotokol og søgeprocessen på biblioteket.

Abonnér på Søgeproces på Socialrådgiveruddannelsen