Informationssøgning er en cirkulær proces, der tager tid og nogle gange skal gentages flere gange undervejs i opgaveskrivningen.

God informationssøgning kræver, at man ved, hvad man leder efter.

Man kan få ”hul” på sit emne, ved f.eks. at lave en Mind Map over problemformuleringen. Dvs. at man opdeler problemformuleringen i underemner, der kan grupperes.

F.eks. Problemformulering: Hvilke stressfaktorer påvirker danske folkeskoleelever og har stress en påvirkning på indlæringen  i folkeskolen – her kan man finde f.eks. disse underemner:

1) familie/familieliv/børn/unge/folkeskoleelever

2) stress/stressfaktorer

3) konsekvenser for læring/udvikling/sociale kompetencer og

4) /SoMe/12-tals elever/fritidsaktiviteter/lektier

Når man har fundet sine underemner = emneord, skal man tænke på synonymer, f.eks. livskvalitet = trivsel = velfærd = ve og vel, som alle vil være emneord, der kan bruges i databaserne. Det kan også være, at man skal oversætte emneordene til andre sprog og således udvide sine muligheder for at finde relevant litteratur.

I lærebøgerne finder man centrale begreber og fagudtryk som kan bruges som emneord og når man går i gang med at søge, kan man finde gode emneord i de titler, man finder undervejs.

Man kan med fordel lave en søgeprotokol, som strukturerer søgeprocessen og sikrer en form for systematik. Søgeprotokollen kan være en hjælp, når metodeafsnittet skal skrives, for den omfatter følgende:

*a

Her skrives så de relevante hits

Søgeprotokollen kan have flere udformninger. Det kan være skema, som her, eller en løbende litteraturliste i et word dokument m.fl.

Søgningen:

Der skal vælges relevante databaser, og det kan føles vanskeligt at udvælge de rigtige databaser. På bibliotekets hjemmeside er listet en række relevante databaser, hvor man kan læse om basernes indhold. Problemformuleringen er definerende for hvilke baser, der bør søges i.

Er emnet meget danskrelateret vil nationalbasen Bibliotek.dk være oplagt at starte i, suppleret med søgninger i Den Danske Forskningsdatabase og Dansk Clearinghouse, evt. med et kig ind i UC Viden.

Har emnet en mere universel karakter, kan nogle af de nordiske eller generelt de store udenlandske databaser, som ERIC og/ellerTeacher Reference Center inddrages. Da valget af base kan være svært, tilrådes det at vende dette spørgsmål med undervisere/vejlederne eller biblioteket.

Alle databaser bruger boolsk logik, når emneordene kombineres. Det er i virkeligheden den mængdelære, man lærte i folkeskolen.

Får man mange resultater, er det bedre at indsnævre søgningen end kun at læse de første 10 resultater: Søg på flere emneord (brug ”og”), afgræns til en bestemt litteraturtype, tidsbegræns søgningen f.eks. eller brug ”IKKE”.

Får man få eller ingen resultater, må der skrives færre emneord, eller findes andre synonymer osv.

Litteraturtyper:

Man må vurdere den litteratur, man finder, fordi litteraturtyperne har forskellige funktioner og målgrupper. Nogle går i bredden og giver overblik, f.eks. lærebøger. Nogle går i dybden, f.eks. videnskabelige artikler, rapporter, nogle er holdningsbaseret, f.eks. kronikker, debatstof og så er der jo forskningslitteraturen.

Skema over lærerens videnstyper: Baseret på  kapitlet: ”Hvad er lærerens viden” i bogen: Lærerens undersøgelsesmetoder, Lars Aagerup & Katrine Willaa, Hans Reitzels forlag, 2016

Forskningslitteratur:

Kendes på, at indholdet er baseret på systematiske, metodiske, kritiske undersøgelser, studier eller forskning indenfor et fagområde. Giver ny viden, er blevet fagfællebedømt (peer review), og findes i videnskabelige tidsskrifter og faglige databaser og har form af videnskabelig artikel, working paper, rapport, konferencebidrag, afhandling m.m.

Kildekritik:

Man skal forholde sig til hvad, man har fundet – er det ph.d. projekt, kandidatopgave, forskningsrapport, tidsskriftartikel, avisartikel, lærebog, bog skrevet  af teoretiker, bachelorprojekt, bog som henvender sig til målgruppen forældre? Osv.

Man skal forholde sig til hvem, der er afsender – er det en forsker, teoretiker, studerende, forfatter/journalist (populærvidenskab), nogen med særinteresser (f.eks. foreninger)? Osv.

Man skal overveje hvorfor er dette materiale publiceret – er det for at formidle forskning, sælge en masse bøger, udtryk for en bestemt ideologi

Man skal overveje, hvor materialet er publiceret – er det et anerkendt forlag (dem, der udgiver bøger til et fagområde), forskningstidsskrift, avis, internettet. Er det kvalitetsvurderet (peer reviewed) af fagfæller? OSV

Hvor gammel er publikationen, hvis den er for gammel, kan der være forældet lovgivning eller emnet har fået et andet fokus.

Er der litteraturhenvisninger – bygger teksten på eksisterende viden?

Og endelig hvis man bruger websites – hvem er afsender? Privat eller offentlig? Hvad er afsenderens interesse? Hvor gammel er informationen? Hvor tit opdateres siden? Er oplysningerne valide? Husk på nettet kan alle være redaktører!!!