Du er velkommen til at benytte bibliotekerne på egen hånd
Mendeley
Få styr på dine referencer, organiser dine kilder og lav litteraturlister til dine opgaver med det gratis referencehåndteringsværktøj Mendeley.
Hvad er Mendeley (Fane indhold)
Mendeley er et online referencehåndteringssoftware og akademisk samarbejdsværktøj, udviklet af Elsevier, et stort forlag inden for videnskabelige publikationer.
Mendeley bruges ofte af forskere, studerende og akademikere til samarbejder og til at lette skriveprocessen ved at håndtere, organisere og administrere den store mængde information og litteratur, tilgængeligt i forskningsverdenen ved at generere korrekte citater og litteraturlister.
Hvad kan Mendeley (Fane indhold)
Nogle af de vigtigste funktioner i Mendeley inkluderer:
- Referencehåndtering: Mendeley gør det muligt at importere, organisere og administrere referencer til forskningsartikler, bøger, konferencematerialer og andre typer akademiske kilder.
- PDF-organisering: Programmet giver dig mulighed for at lagre og organisere PDF-versioner af artiklerne, som du kan læse og annotere direkte i programmet.
- Citatindsamling og bibliografi generering: Mendeley gør det nemt at indsætte citater og bibliografiske referencer i dine opgaver ved hjælp af forskellige referencestandarder som APA, Harvard og Vancouver.
- Samarbejdsværktøj: Mendeley tillader brugere at oprette grupper og dele materialer, kommentere og diskutere materialerne med f.eks. din studiegruppe eller dine kolleger..
- Søgning og anbefalinger: Mendeley indeholder en søgefunktion, der hjælper brugere med at finde relevante forskningsartikler og bøger inden for deres område. Systemet kan også foreslå lignende artikler baseret på brugerens interesser og aktiviteter
- Online synkronisering: Mendeley giver brugerne mulighed for at synkronisere deres bibliotek og noter på tværs af forskellige enheder og computere.
- Importer fra nettet: Mendeley Web Importerer en browserudvidelse, der gør det muligt at gemme og organisere websteder og artikler direkte fra internettet til dit Mendeley bibliotek
Brug for hjælp
Hvis der er noget der driller, kan du skrive til Mendeleys live chat alle hverdage mellem klokken 8:00 - 23:00